mandag den 14. maj 2012

En hækler-noobs eventyr

Mens jeg gjorde mit speciale færdigt i efteråret 2011, skrev jeg en liste over alt det, jeg ville kaste mig over, så snart jeg havde afleveret. "At lære at hækle" stod højt på listen, for åh hvor kunne jeg godt tænke mig at være i stand til at lave de mange fine, fede og fantastiske hæklerier, jeg savlede over på forskellige krea-blogge.
Mildt sagt er jeg ikke særligt tålmodig. Mit første hækleprojekt skulle derfor være tilstrækkeligt overskueligt til ikke at ende i hysteriske anfald og opgivende suk.
Til at begynde med lånte jeg en række bøger, som Tina havde anbefalet mig, og så var det ellers bare at gå i gang. Med fire farver garn lærte fik jeg både fastmasker og linjeskift ind under hæklenålen:


Men al begyndelse er svær, og jeg nåede da også at blive lidt ærgerlig over det hele, før det fungerede.
De første mange rækker fastmasker blev nemlig ved med at være åh så stramme! Jeg kunne knapt få nålen ind i de rigtige løkker, og samtidig kunne jeg ikke beslutte mig for, hvordan jeg havde det bedst med at holde hæklenålen. Tina tog imod mine frustrerede emails med opmuntring og positive opråb - og da det lykkedes mig at hækle en række fastmasker HELT RIGTIGT (og nogenlunde ensartet), var jeg euforisk af glæde.
Op til Valentine's Day linkede Jeanette (Lutter Idyl) til en opskrift på hæklede hjerter. Dét måtte jeg prøve! Som tak for al Tinas hjælp og støtte sendte jeg hende et billede af mit første hæklede hjerte :)

Siden kastede jeg mig over at hækle en kurv i tyk bomuldssnor (stadig fastmasker, for jeg kunne ikke andet)...



... og pandebånd (nem og forståelig DIY hos Jeanette)


... og jeg havde en følelse af, at intet hækleprojekt var for stort for mig. Straks forelskede jeg mig i Yarnfreaks yndlingstæppe, bestilte garn for 700kr. og glædede mig til i en fart at hækle et skønt sofatæppe. Men ak. Jeg forstod hat af mønstret! Absolut ingenting. Forsøgte et par gange, men gik i stå og blev rigtig ked af, at jeg 1) havde brugt så mange penge på garn til noget, jeg ikke kunne finde ud af og 2) måtte se i øjnene, at der alligevel er grænser for, hvad jeg kan hækle. Faktisk husker jeg ikke hvordan, men Tina fik kendskab til mine ærgrelser ...og en dag lå der i postkassen et brev med en genkendelig håndskrift. "Hvad er mon det?", tænkte jeg. Tina, der også i begyndelsen havde svært ved at knække hæklekoder, havde simpelthen sendt mig en alternativ måde at forstå yndlingstæppe-mønstret på. Det er da bare så vanvittigt sødt og betænksomt! TAK, Tina :)





Også tak til alle jer, der læser med herinde - jeg nyder at skrive til jer.

Mange smil og glade tanker
Christel

2 kommentarer:

  1. Hej Christil

    Jeg blev så generet over dit indlæg, at jeg aldrig fik skrevet en kommentar - og det er jo noget fjol :-)

    Og jeg er altså meget nysgerrig: har du fået knækket koden til yndlingstæppet?

    Jeg er i øvrigt vildt imponeret over, hvor meget du har fået hæklet - det ser rigtig fedt ud det med alle farverne.

    Glæææææder mig til at høre mere om følgetonen - og tak for de søde ord :-)

    KH
    tina

    SvarSlet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...